Annonce: siden indeholder annoncelinks. Din pris er den samme.

Nordiske traditioner

Fastelavn i Norden

Danmark slår katten af tønden, Sverige spiser semla, og Norge bager fastelavnsboller. Her er, hvad landene har tilfælles, hvad der er forskelligt, og hvordan I kan låne et par traditioner til jeres egen fest.

Danmark · Sverige · Norge · Island · Tyskland

Se festpynt

Kort fortalt

  • DanmarkTønde, kattekonge og fastelavnsboller.
  • SverigeFastlagen, semla og fastlagsris.
  • NorgeFastelavnsboller og pyntet ris.
  • IslandSprengidagur og Maskadagur.
  • TysklandFastelovend og karneval.

Pynt til en nordisk fastelavn

Hvad er fastelavn
FastelavnspyntAnnonce Se fastelavnspynt hos Temashop

Hvad fastelavn er

Fastelavn er ugen før fasten, og den kulminerer på fastelavnsdagen, tirsdagen før askeonsdag. I den kristne kalender kommer fasten før påske, og fastelavnssøndag falder syv uger før påskedag. Da påsken kan ligge mellem 22. marts og 25. april, ligger fastelavnssøndag altid mellem 1. februar og 7. marts. Hvert år er datoen forskellig, og den kan I slå op i oversigten over fastelavnsdatoer.

Traditionelt skulle folk spise godt og more sig, før en lang periode med mådehold begyndte. Derfor hører mad, udklædning og larm med i de fleste lande. Vil I vide mere om, hvordan skikkene er opstået, kan I læse fastelavnens historie.

I de nordiske lande er fastelavn ikke en helligdag, men en tradition, som har holdt sig. Skikkene hænger sammen, fordi landene har lånt af hinanden, men de har udviklet sig forskelligt. Det er den forskel, der gør det sjovt at sammenligne.

Danmark: tønden, katten og bollerne

I Danmark er fastelavn først og fremmest tøndeslagning. En tønde hænges op, og børnene slår på den med køller, til bunden går ud. Den, der slår bunden ud, bliver kattedronning, og den, der slår det sidste stykke ned, bliver kattekonge. Skikken kan være kommet til Danmark i begyndelsen af 1500-tallet, og i sin tid var der en levende kat i tønden. Den sidste kendte tønde med levende kat blev slået ned i 1880'erne. I dag er der slik i tønden.

Børnene klæder sig ud, og mange går rundt til naboerne for at synge og få slik eller småpenge. Om morgenen kan børn slå deres forældre let med et fastelavnsris, som er en pyntet gren eller en bundt pyntede kviste. Belønningen var en bolle. Fastelavnsboller er runde, søde boller med glasur, ofte med flødeskum eller creme indeni. De sælges i hele februar. Prøv vores opskrift på fastelavnsboller, hvis I vil bage selv.

Mange kirker holder en familiegudstjeneste på fastelavnssøndag, hvor børnene møder op i kostume.

Sverige: Fastlagen og semla

I Sverige hedder fastelavn Fastlagen, og den svenske udgave af bollen hedder semla. En semla er en kardemommebolle af hvedemel, hvor toppen er skåret af. Bollen fyldes med mælk og mandelmasse, får flødeskum, og toppen lægges på som låg og drysses med flormelis. I Finland bruger bagerne ofte jordbær- eller hindbærsyltetøj i stedet for mandelmasse.

Semlaen blev oprindeligt spist på fastelavnsdagen eller i de tre dage før fasten. Efter reformationen begyndte svenskerne at spise den hver tirsdag mellem fastelavnstirsdag og påske. Der findes en historie om, at kong Adolf Frederik døde 12. februar 1771 efter at have spist semla, men den regnes for en myte.

I Skåne, som engang var dansk, findes tøndeslagningen også. Den svenske udgave af fastelavnsriset hedder fastlagsris.

Norge, Island og Tyskland

I Norge pynter børnene fastelavnsris og spiser fastelavnsboller på fastelavnssøndag. Navnet på bollen er det samme som i Danmark. Studerende i Christiania, som Oslo hed dengang, indførte karnevalsoptog og maskebal i 1840'erne og 1850'erne, og siden 1988 har studenterforeningen Tårnseilerne holdt et årligt maskebal i Oslo.

Island har sin egen version, der hedder Sprengidagur. Byen Ísafjörður fejrer dagen på samme mandag som de andre nordiske lande, og der hedder dagen Maskadagur, som betyder maskedagen. Bollen hedder bolla på islandsk.

Tyskland

Også i Tyskland findes fastelavn. I Köln og Bonn hedder festen Fastelovend, og den er en stor karneval med optog. Tøndeslagning blev i Tyskland kendt som katzenschlagen, og fastelavnsriset er nævnt i tyske kilder fra 1700-tallet. Det er værd at lægge mærke til, at skikken med at slå efter en kat findes i flere lande.

Hvad er ens, og hvad er forskelligt

Når man lægger landene ved siden af hinanden, ser man tre ting, der går igen, og tre ting, der skifter.

  • Ens: udklædning. Børn og voksne klæder sig ud i alle landene.
  • Ens: søde boller. Alle landene har en bolle med fløde eller creme, som hører til dagen. Bollens navn er forskelligt, men ideen er den samme.
  • Ens: ris. Fastelavnsris findes både i Danmark, Norge og Sverige, og det er nævnt i tyske kilder.
  • Forskelligt: tønden. Tønden med katten er stærkest i Danmark og i Skåne. I Norge og på Island er masker og optog vigtigere.
  • Forskelligt: dagen. Danskerne og nordmændene fejrer på søndagen, mens svenskerne traditionelt spiser semla på tirsdagen.
  • Forskelligt: fyldet. Danskerne bruger ofte creme og glasur, svenskerne mandelmasse og kardemomme.

En fest med tre lande i

Vil I prøve at lave en nordisk fastelavnsfest, er det let at dele dagen op i tre dele, så hver del låner fra ét land. Børn fra fem år kan sagtens følge med, hvis I fortæller kort, hvad de laver, og hvorfor.

  1. Maskebal, som i Norge

    Børnene kommer i kostume og går en lille tur rundt i stuen som i et optog. Giv hver en lille præmie for den mest opfindsomme maske, så alle får noget.

  2. Tøndeslagning, som i Danmark og Skåne

    Hæng tønden op, og slå katten af tønden. Fortæl, hvorfor man udnævner kattekonge og kattedronning. Alle skal have lov at slå, og de store børn skal vente på deres tur. Læs reglerne i guiden til tøndeslagning.

  3. Semla og fastelavnsboller, som i Sverige

    Server begge slags boller, og lad børnene stemme på deres favorit. Det giver en lille konkurrence og et samtaleemne, og det er rart at have noget at gøre, mens bollerne spises.

Pynt rummet med vimpler og papkrus i friske farver, og hæng et kort over bordet, hvor I skriver landenes navne. Så kan børnene se, hvor skikkene kommer fra. Det behøver ikke være et stort projekt, og det gør festen lidt anderledes end sidste års.

Det kan I låne fra naboerne

Mange af de nordiske skikke passer fint ind i en dansk fest. Her er nogle idéer til at gøre jeres fastelavn lidt mere international:

  • En semla på bordet. Bag kardemommeboller med mandelmasse og flødeskum ved siden af de danske fastelavnsboller, og lad børnene smage forskellen.
  • Fastelavnsris. Lav et ris, som i Norge, og lad børnene vække forældrene om morgenen. Se, hvordan I gør i guiden til fastelavnspynt og fastelavnsris.
  • Et maskebal. Lad børnene lave masker til et lille bal efter tøndeslagningen. Se, hvordan I laver masker.
  • En fortælling. Fortæl børnene, hvad de andre lande gør, og spørg dem, hvilken skik de bedst kan lide.

Er I en blandet familie, kan I bruge fastelavn til at fortælle om skikke fra jeres eget land. Det gør festen mere personlig, og børnene lærer noget undervejs. Det vigtigste er stadig, at børnene får en god dag med tønde, boller og venner. Har I brug for et program, så kig i guiden til fastelavnsfest derhjemme.

Spørgsmål om fastelavn i Norden

Hvornår spiser man semla i Sverige?

Semlaen blev oprindeligt spist på fastelavnsdagen eller i de tre dage før fasten. Efter reformationen begyndte svenskerne at spise den hver tirsdag mellem fastelavnstirsdag og påske.

Hvad er forskellen på en semla og en fastelavnsbolle?

En semla er en kardemommebolle med mandelmasse og flødeskum, hvor toppen er skåret af og lagt som låg. En dansk fastelavnsbolle har glasur og er ofte fyldt med creme eller flødeskum.

Findes tøndeslagning i andre lande end Danmark?

Ja. I Skåne i Sverige findes skikken, og i Tyskland blev tøndeslagning kendt som katzenschlagen. Danmark er dog det land, hvor skikken er mest udbredt i dag.

Hvad hedder fastelavn på islandsk?

Fastelavn hedder Sprengidagur på Island. I Ísafjörður hedder dagen Maskadagur, som betyder maskedagen.

Skal man være dansk for at holde fastelavn?

Nej. Alle kan holde fastelavn. Brug de skikke, der passer til jeres familie, og tilføj gerne noget fra jeres eget land.